I går var det en af de store amerikanske begivenheder. Jeg har mindre børn, og for ligesom at forstå tingene, og efter at have hørt fra min svigermor i Danmark, at hun også var blevet udsat for trick or treat, ville vi lige lave en optælling af resultatet af en stille og rolig trick or treat aften i et pænt kvarter i Orlando.
Vi valgte ikke at tage til Hunters Creek eller Celebration, men blev i vores eget gated område i Dr Phillips. Vores børn fik indsamlet 4 kg slik på lidt over 1 time. De tømte ikke nogen af spandene som var sat frem til fri afbenyttelse i nogen af husene. De fik standard mængder af slik de forskellige steder, og jeg har kun 2 børn. Det var lidt mere end jeg havde regnet med.
Det var faktisk meget mere end jeg havde regnet med. Det var en hyggelig tur, og den bliver jo endnu bedre af at der var 26 grader om aftenen. Intet er så trist som en halloween tur i regn og kulde.
Det er ikke uden grund af amerikanere i mange år har valgt at flytte til Sunbelt for at gå på pension.
USA er ikke et helt dårligt sted at bo, for at gøre det lidt dansk. Vi skal ikke overdrive eller smøre for tykt på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar