søndag den 18. oktober 2009

Skamløs reklame

Det er normalt ikke noget jeg gør det meget i. Jeg har lige købt ny kontorstol, og den er fantastisk.

Jeg har gennem længere tid brugt en Herman Miller Aeron, og jeg var helt vild med den. I forbindelse med vores seneste flytning ville jeg have en ny kontorstol, og jeg prøvede at researche lidt.

Jeg fandt en ny Herman Miller, og jeg tog hen til en butik for at prøve den, og den var ikke køn, men den var bare så god at sidde i.

Det er en Herman Miller Embody, og jeg kan ikke sige rosende nok ord om den allerede. Jeg har kun brugt den få dage, og jeg har endda ikke finjusteret den helt, og jeg siger bare - prøv den, hvis du vil have det ultimative. Prisen er måske lidt høj (jeg har givet ca. 6000 kroner for den i USA), og jeg har ingen idé om prisen i Danmark. Jeg ved blot at Aeron ligger omkring 13000 kroner inklusiv moms i Danmark, og herovre koster en Aeron omkring 3500 kroner. I kan selv checke den ud på www.hermanmiller.com

fredag den 9. oktober 2009

Opstart

Det er sjovt at se, hvordan europæerne er forelsket i Obama. Jeg har ikke noget problem med ham, men jeg havde heller ikke et problem med George W Bush. Jeg tror faktisk at de amerikanske præsidenter gør tingene så godt de kan. De er ikke perfekte, og gudskelov for det. Perfektion er en illusion.

Det er det samme i Danmark. Lars, Anders, Helle, Villy og Pia ville allesammen gøre deres bedste, hvis de fik lov til at lede regeringen. Jeg kan ikke tillade mig at kritisere dem, fordi jeg ikke har stemmeret i Danmark. Ligesom jeg ikke kan tillade mig at kritisere amerikanske politikere, fordi jeg ikke har stemmeret i USA.


Jeg er af den faste overbevisning, at vi normalt ikke kan tillade os at blande os i andre demokratiers valg, fravalg, så længe tingene går rigtigt til.

Jeg har efterhånden boet i USA i en årrække, og det har nok farvet mine holdninger. Jeg kan ikke snuppe, at danskere ligger på ryggen for Obama, og at BT skriver om George W. Bushs dumhed og uheldige udtalelser.

Jeg tror ikke danskere ville sætte pris på amerikanske medies fokus på Kronprins Frederiks manglende medietække og uheldige taler. Generelt skal vi have respekt for hinanden, og det er ikke respekt at nedgøre George W. Bush. Bliver vi selv bedre af det?

Der var en amerikansk præsident for en del år siden - Gerald Ford, som havde ry for at være klodset og en fummelfinger. Tilfældigvis er han formodentlig den præsident gennem tiderne, som har været den største sportsmand. Jeg siger ikke at W. er den dygtigste præsident gennem tiderne, men jeg ved, at han ikke er den dummeste.

Jeg har ikke noget specielt forhold til W. men jeg kan ikke lide at vi som fremmede har så travlt med at kritisere andre landes demokratisk valgte regeringsledere.

USA er et nemt offer for mange europæere, da de europæiske medier fokuserer intenst på USA. Det er ikke USA's skyld. USA har ikke krævet at TV2 Nyhederne fortæller om hvert eneste biltyveri i Georgia (Overdrivelse fremmer forståelsen). Var det ikke mere relevant at fokusere nyhedsdækningen på lokalområdet.

Danskere på besøg i USA er ofte meget fordomsfulde om amerikaneres viden om Europa og specifikt Danmark. "De ved ikke engang hvad Danmark er!" Der er nok ikke så mange danskere som kan fortælle os hvad hovedstaden i Slovenien er?

Det er en ordentlig mundfuld at starte med, men der skal nok komme mere. Det er et løfte.